Du kan tage flere foranstaltninger for at undgå det, der er enhver forældres værste mareridt, når familien er afsted på det, der skal være en sjov tur i en forlystelsespark, nemlig at et barn bliver væk.

Her får du en række tips til, hvordan du kan undgå, at børnene bliver væk, når I er afsted i en forlystelsespark. Der vil både være lavpraktiske tips og tricks, samt mere avancerede anbefalinger, som kan sikre dig mod, at dit barn bliver væk fra dig, når I er i en forlystelsespark.

Tal med børnene om det

Inden I pakker bilen og drøner afsted i en forlystelsespark, er det en rigtig god ide at tale med børnene om, hvad man gør, hvis man bliver væk. Hjælp her børnene med at have en trin for trin-beskrivelse af, hvad de skal gøre.

På den måde undgår man, at børnene bliver grebet af alt for meget panik, da de har noget at falde tilbage på. Selv hvis de ikke husker alle trin, kan det stadig føre til, at de hurtigt får hjælp og I hurtigt finder sammen igen.

Et eksempel på en trin for trin-guide til børn, der er blevet væk, kan være:

  • Kan du se mor/far/andre fra familien?
  • Hvis ja, så gå hen til dem
  • Hvis nej, så opsøg en medarbejder i forlystelsesparken
  • Sig at du er blevet væk og har brug for hjælp
  • Fortæl hvad din mor/far hedder
  • Giv dem et telefonnummer til dem, hvis du har det med eller kan huske det
  • Få hjælp til at kontakte dine forældre

På den måde ved barnet, hvad han/hun skal gøre, hvis man bliver væk. En klar plan kan være stærkt medførende til, at barnet hurtigere forenes med sine forældre.

Genkendeligt tøj og lavpraktiske ting

Du kan altid sørge for, at du og dit barn har genkendeligt tøj på, når I tager i en forlystelsespark. En trøje eller hat i en markant farve, kan gøre det lettere at se en bestemt person i en mængde, hvor mange ofte har neutrale og mørke farver på.

Tænk her på en skiferie. Hvem lægger du først mærke til på pisten, skiløberen i sort og gråt tøj, eller skiløberen med de skrigende orange bukser og en farverig hjelm? Det vil være det samme for dit barn, når det forsøger at finde dig i en menneskemængde.

Du kan også give dit barn en seddel med i lommen med et telefonnummer til mor eller far, så det kan få hjælp til hurtigt at komme i kontakt med jer.

Husk telefonen

Har du så store børn, at de har en mobiltelefon og kan have den med, uden den bliver glemt forskellige steder i forlystelsesparken, så er det en rigtig god ting at sørge for, at de har mobilen med, da man så nemt og hurtigt kan komme i kontakt med hinanden og finde ud af, hvor man hver især er.

Du kan også bruge teknologien i mobiltelefonerne til at finde hinanden. Der findes forskellige apps til at finde venner med, som du kan bruge.

Du skal bare være opmærksom på, at disse apps er ret strømkrævende, de da kører hele tiden, mens de er i brug, så det er en rigtig god ide at sørge for, at hele familien ankommer til forlystelsesparken med fuldt opladte mobiltelefoner, samt at mor og far har en powerbank eller to med i tasken, skulle der være behov for en genopladning i løbet af dagen.