Museumsbesøg og vandreture i de norske fjelde er ikke det mest sindsoprivende, hvis du altså spørger børnene. Har I lyst til at forkæle jeres børn og give dem en oplevelse for livet? Så er en tur i en af de danske forlystelsesparker muligvis præcis det I leder efter.

De flest børn kender Tivoli og Legoland – men der findes mange andre super fede og underholdende danske forlystelsesparker.

Forlystelsesparker er og bliver noget særligt. Man kan mærke, at uanset hvilket forlystelsespark man befinder sig i, har ejerne og de ansatte lagt rigtig meget energi og kærlighed i at gøre jeres dag helt og aldeles fantastisk.

1. Legoland

forlystelsesparker-i-danmark-legoland
© Legoland

Lad eventyret begynde når du træder ind i Legoland. Her er mulighed for at få stimuleret sanserne med fart, gys, kampgejst, eller nyde parkens smukke omgivelser. Morskabenct har ingen aldersbegrænsning, så medbring hele familien og nyd hinanden når der er sat action, fart og sjov på programmet i Legoland.

Bevæg dig gennem 3D universet, og kæmp med Lego Ninjago. Ærkefjenden skal besejres og dette kan kun gøres hvis du lærer at mestre ild, jord, lyn og is inden kampen begynder.

Masser af sjov for både store og små

Det store sus i maven oplever du med frit fald på vej ned i vandfaldet i Vikings River Splash. Her er der masser af vandsprøjt og garanti for at mærke adrenalinen.

Fra Legotop får du det store overblik over Legoland, når du bliver løftet op i 36 meters højde. Herfra kan du bl.a. se The Haunted House hvor det store gys venter på dig, den vilde flyvetur i Flying Eagle, eller årets nyhed Battle of the Brick, den store lansekamp hvor de ædle riddere laver akrobatiske tricks, imens de kæmper om sejren.

Legoland er et sikkert hit, når hele familien skal sikres god underholdning. Er afstanden stor er der mulighed for at booke overnatning på et af de mange temahoteller, så du bor midt i fantasien.

2. Tivoli

danske-forlystelsesparker-tivoli
© Tivoli

Få den magiske stemning når Tivoli viser sig fra sin fortryllende side, hvor haven har tryllebundet publikum siden 1843, og selveste H.C. Andersen fandt inspiration til sit eventyr Nattergalen. Parken rummer mange spændende historier, men rummer også et hav af forlystelser som kan give dig sus under vingerne, udsigt over København, morskab og hygge.

Verdens ældste trærutsjebane

Gå på opdagelse i parken og nyd bl.a. en sanseoplevelse i orangeriet, Østens mystik i den kinesisk-inspirerede bambusskov, eller eventyret i Rasmus Klump verdenen. Parken rummer en af verdens ældste trærutsjebaner, og er blandt de 7 eneste baner i verdenen, som har en bremsemand m/k på hvert tog.

Tivoli er fyldt med forlystelser, spisesteder, haveanlæg og scener til koncerter eller fredagsrock. Du vil altid møde parken så den passer til sæsonen, da den tilpasses til sommer, halloween, jul, vinter og påske, så du er sikret nye spændende oplevelser på dine besøg. Tivoli sætter en ære i at gøre dit besøg til noget særligt, hvilket gør den til et magisk sted i midten af København, hvor oplevelserne står i kø for at imponere dig som gæst.

Læs om vores tur til Tivoli Her.

3. Bakken

forlystelsespark-i-danmark-bakken
© Bakken

Uanset om du er stor eller lille, er der en garanti for sjove oplevelser på Bakken. Her er 32 kørende forlystelser, hvilket er det største antal i en forlystelsespark i Danmark. Med gratis indgang, skal du kun købe turbånd eller billetter til parkens forlystelser, hvis du skal prøve disse. Dette giver dig mulighed for at forme din tur til en unik oplevelse, hvor du bl.a. også kan besøge spillehallerne, se koncerter eller nyde en skøn middag på en af de mange restauranter.

Oplev de fantastiske Bakkesangerinder, eller lad lattermusklerne røre på sig, når årets Cirkusrevy løber af stablen. Cirkusrevyen er Danmarks største og sjoveste revy, som sikrer dig en uforglemmelig aften.

Lev dig ind i Matador-tiden

Med en total iscenesættelse af Korsbæk by, kan du leve dig ind i Matador serien som er en enestående klassikere fra forfatteren Lise Nørgaard. Med bygninger, facader, interiør, dekorationer og rekvisitter fra den populære serie, kan du opleve hvordan Danmark var i 1920-1930’erne, og leve dig ind i rollen imens du spiser på en af de populære spisesteder fra serien.

Bakken er verdens ældste forlystelsespark, og rummer alt lige fra vilde forlystelser, til hyggelige og børnevenlige forlystelser. Alle aldre er derfor sikre på at få en sjov dag med højt humør og god stemning.

Læs mere om Bakken her.

4. Lalandia

lalandia-forlystelsesparker-i-danmark
© Lalandia

Find dit indre legebarn frem og sving dig rundt i Lalandias super sjove Money Tonky Land, eller nyd det store tropiske badeland med masser af bassiner og rutsjebaner til alle aldre. I Aquadome finder du bl.a. Turbo Racer som årets nyhed. Her er der garanti for høj fart og sus i maven, når du slipper grebet og føler et frit fald i vandrutsjebanen. Når du har brug for mere rolige aktiviteter, kan du også ride på bølgerne i bølgebassinet, eller slappe af i det varme boblebad.

Lanadias feriecenter

Lalandias feriecentre er en unik verden fyldt med sjove aktiviteter og underholdning. Du kan f.eks. udforske dit talent på skibakken, i skøjtehallen, med minigolf, bowling eller på klatrevæggen. Når sulten melder sig står feriecenterets mange restauranter klar til at tilbyde dig et varieret udvalg af mad og drikke. Book evt. en hytte i Lalandia og lad ferien begynde.

Du finder både Lalandia i Billund og Rødby, og har derfor mulighed for selv at vælge hvor du skaber dine fortryllende Lalandia minder.

5. Fårup Sommerland

© Fårup Sommerland

Du får det store smil frem, når du oplever Fårup sommerlands mange forlystelser. Her finder du over 60 forlystelser som kan give dig vind i håret, vilde hvin eller masser af vandpjaskeri.

Forlystelser for både børn og voksne

Prøv en af de vilde vandrutsjebaner i Aquaparken, hvor der er høj fart og masser af spænding, her finder du bl.a. Vandkanonen med frit fald og to loops, samt det 42 meter lange Vandfald som er står klar til at udfordre vovehalsene. Aquaparken rummer forlystelser til alle aldre, så medbring hele familien og få sjove oplevelser  sammen.

Fårup sommerland har sammensat en lang række events og familiekoncerter. Så tag vennerne eller familien under armen, og få god underholdning når bl.a. Joe Moe, Ruben Søltoft og Hr. Skæg  gæster parken henover sommeren.

Du kan læse meget mere om Fårup Sommerland her.

6. Djurs Sommerland

djurs-sommerland-forlystelsesparker-i-danmark
© Djurs Sommerland

Der venter dig en dag med leg, samvær og sjove oplevelser når du træder ind Nordens største sommerland, nemlig Djurs Sommerland. Med over 60 forlystelser fordelt på parkens mange temalande, er du sikret morskab i mange timer.

Danmarks længste rutsjebane

Prøv bl.a.  Juvelens seje ATV’ere med 85 km/t på Danmarks længste rutsjebane, eller tag i Piraten og oplev Danmarks største rutsjebane på 755 meter.

Er du en ægte vandhund, vil det store vandland være en paradis for dig. Her kan du bl.a. ride på 12 meter høje bølger, flyde med strømmen eller få fuld fart på i en af de mange vandrutsjebaner. Efter en dag med masser af sjov, vil du forstå hvorfor Djurs Sommerland er kåret til Nordens bedste sommerland for 4. år i træk.

Du kan læse meget mere om Djurs Sommerland her.

7. Tivoli Friheden

tivoli-friheden-forlystelsesparker-i-danmark
© Tivoli Friheden

I hjertet af Århus forenes oplevelserne af gys, grin og hygge i Tivoli Friheden. Parken rummer over 40 forlystelser, 4 rutsjebaner og adskillige hyggelige områder.

Hvis du ønsker action og har nerver af stål, kan du bl.a. opleve Danmarks højeste frit fald i forlystelsen Hjertekig, eller køre med hovedet nedad med 70 km/t i Cobraen. Foretrækker du mere rolige aktiviteter kan du besøge Pariserhjulet og nyde udsigten over parken.

Klassisk tivolioplevelse kombineret med moderne energiløsninger

Besøg Det Grønne Torv og udforsk legen, når bæredygtige elementer præsenterer den klassiske tivolioplevelse kombineret med moderne energiløsninger. Her er mulighed for fordybelse i legen, og samvær i skønne omgivelser.

Tag vennerne med til nervepirrende udfordringer, Fed Fredags koncerter, eller få en hyggelig familietur med aktiviteter i alle børnehøjder, hvor Pjerrot, Fru Frø, samt Hr. Kanin vil hygge om jer.

8. Jesperhus

HugoShow-jesperhus-blomsterpark-forlystelsesparker-i-danmark
© Jesperhus

Jesperhus er hjemme hos os altid været omtalt som Jesperhus Blomsterpark, dog er Jesperhus langt fra blot en blomsterpark, da størstedelen af gæsterne er børnefamilier, der kommer for at prøve forlystelser og blive underholdt i hyggelige omgivelser.

Jesperhus rummer nemlig mange forskellige aktiviteter, og det er derfor let at føle sig underholdt. Oplev bl.a. indendørs mini-Zoo, Piratlandet, Papegøjeskole, Hugoland, 4D-biograf og shows med Jungledyret Hugo og vennerne.

8 ha. smuk blomsterpark

Den smukke blomsterpark er 8 ha. stor, hvor blomsternes klare farver, dejlige dufte og lyden af rislende vand, får dig til at slappe helt af.  De mange tusinde blomster, stauder, kaktusser og sukkulenter giver dig en smuk gåtur i en behagelig atmosfære.

Jesperhus Feriecenter ligger 500 m fra Parken og er et sandt ferieparadis for børnefamilier, og indeholder bl.a. stort badeland, det nye Zik og Zaks Abeland, godnatshows, bowling, fiskesø og mange meget mere.

Book overnatningen i den nærliggende Jesperhus Feriecenter og få en perfekt ferie med familien.

9. Sommerland Sjælland

forlystelsesparker-i-danmark-sommerland-sjaelland
© Sommerland Sjælland

Skal turen foregå i børnehøjde, er Sommerland Sjælland et sikkert hit. Med et væld af aktiviteter og forlystelser, har familien mulighed for at nyde samværet i forskellige afskygninger.

Sjællands største vandland og masser af forlystelser

Sommerlandet rummer bl.a. rutsjebaner, tømmerflådeekspedition i Amazonas jungle, 3D-bio, guldgravning og gokart. Den Blå Lagune er Sjællands største vandland, og rummer alt fra hyggelige børnebassiner til vovehalsenes vandrutsjebaner.

På 14 min. kan Wild West-parktoget tage dig med rundt, så de små kan hvile benene lidt, og stadig se hvilke muligheder parken rummer.

Besøg en af de mange restauranter, caféer og kiosker, eller medbring selv picnickurven. Sommerlandet er omgivet af flotte blomster som du kan nyde, når maden skal indtages.

Læs mere om Sommerland Sjælland her.

10. BonBon-Land

bonbon-land-forlystelsesparker-i-danmark
© BonBon-Land

Der er fuld fart på når du sætter dig i Svend Svingarm, Vildsvinet eller Cobratårnet. Adrenalinen flyder, og du mærker suset i maven når forlystelserne først er i gang, og du kan med sikkerhed fortælle dine venner om de vildeste ture.

Danmarks første VR-oplevelse i en rutsjebane

Tag VR-brillerne på og besøg Den Hemmelige Verden, under søen i BonBon-land. Danmarks første VR-oplevelse i en rutsjebane, giver dig en sjov interaktiv oplevelse, hvor der er planlagt et par særlige overraskelser til dig.

Der er sjov og ballade på programmet når du først er trådt ind i slik universet, uanset om du besøger en af de mange forlystelser, events eller spisesteder. Så pak tasken og gør klar til en forrygende oplevelse.