Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag eftermiddag var der dømt verdenspremiere på LEGO® Filmen 2 i LEGOLAND®. Filmen med de klodsede karakterer blev vist for særligt inviterede gæster og heldige konkurrencevindere, som nød en rigtig filmeftermiddag i LEGOLAND.

400 gæster så med, da LEGOLAND® åbnede dørene til verdenspremieren på den længe ventede LEGO® Filmen 2. Alle gæsterne gik først en tur på den røde løber og forsynede sig med popcorn og andre lækkerier, inden de tog plads i biografen i LEGOLAND.

– Vi er rigtig glade for, at verdenspremieren blev her i LEGOLAND, hvor Emmet og mange af vennerne bor. Vi glæder os til at vise gæsterne i LEGOLAND en ny stor LEGO model fra filmen, som er klar, når vi åbner dørene til en ny sæson den 30. marts, forklarer Christian Woller, direktør i LEGOLAND.

Stedet, hvor ingen klods havde været før…

LEGO® Filmen 2 er den længe ventede efterfølger til LEGO® Filmen – Et klodset eventyr, som var en kæmpe succes verden over. I LEGO® Filmen 2 vender vi tilbage til Emmet, Lucy og de andre indbyggere i Klodsby, der endnu en gang må stå sammen for at redde deres elskede by, som denne gang er truet af en LEGO® DUPLO® invasion fra det ydre rum. Kampen for at overvinde invasionen og genoprette freden i LEGO®-universet betyder en magisk rejse for Emmet, Lucy, Batman og deres venner til fjerntliggende, uudforskede verdener.

Børnene var vilde med den nye LEGO® film

På vej ud af biografen i LEGOLAND var der store smil på læberne hos de børn, der havde været så heldige at være med til premieren, og de gav også kun gode anmeldelser af LEGO Filmen 2.

[twenty20 img1=”921″ img2=”919″ offset=”0.5″]

Filmen bliver vist i biograferne fra den 7. februar.

Pressemeddelelse fra LEGOLAND

DEL

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here