Tropical Island i Tyskland – Fortryllende badeland

Tropical Island er Europas største badelande, og bliver rundt omkring på anmeldelses-siderne vurderet til at være Tysklands bedste badeland. Det vil vi gerne give dem ret i.

Tropical Island er et kæmpe badeland inde i en gammel hangar, som ligger ca. 60 km syd for Berlin.

Besøger i Tropical Island, får I meget mere end blot et par svømmebassiner og lidt sand mellem tæerne. Hele området er i sin helhed en fantastisk oplevelse, hvor det hele summer af liv og glade dage. Selve badeområdet i Tropical Island er 360 meter lang, 210 meter bred og hele 107 meter høj.

De mange bassiner rundt omkring i Tropical Island er maksimalt 1,35 meter, hvilket gør det muligt at bunde for de fleste voksne og børn.



Booking.com


Er du mere til Hotels, kan du finde aftaler her.

Der er dejlig varmt i Tropical Island

Lufttemperaturen er 25°C og luftfugtigheden er på 40-60%, hvilket giver de perfekte forhold for en lang række af planter, som normalt kun ville kunne leve rundt omkring i de mere tropiske steder af verdenen.

Bliver du let kuldskær, kan du også prise dig lykkelig ved, at der er varme i underlaget, så du på intet tidspunkt får kolde fødder inde i hangaren.

Vandtemperaturen er 28°C og lagunen er 32°C. Vandet bliver filtreret med den seneste filterteknologi, så du skal ikke være så nervøs for, at vandet er fyldt med alle mulige bakterier, som du kan risikere at blive syg af.

Funfact: Bassinerne indeholder op mod 7.000 m3 vand.

LIGE Nu: Spar penge på et ophold til Tropical Island lige nu!

Aktiviteter i Tropicial Island

luftballon-tropical-island-badeland-syd-for-berlin
© Tropical Island

Hvilke aktiviteter er der i Tropical Island? Foruden vandbassinerne og stranden, er der en række aktiviteter, som hele familien sammen kan hygge sig med.

  • Jungle Splash: På godt jysk er det jo en vandlegeplads, hvor der bl.a. er et 15 meter højt tårn med otte vandrutsjebaner, kæmpe vandpistoler til fri afbenyttelse og et udfordrende klatrenet. Kan benyttes af både børn og voksne.
  • Luftballon (2high hot air balloon): Nyd udsigten fra 55 meters højde i en luftballon.
  • En tur i ‘ballonen’ (Island Ballooning): Denne ballon tager børn og voksne 22 meter op, så det rigtigt er muligt at nyde det tropiske område med træer og tropiske øer.
  • Sauna: Der er et stort udvalg af saunaer i alle afskygninger, hvor den helt store forskel på dem er selve stemningen rummet giver.
  • Minigolf: 18 huller hvorpå I kan finde ud af, hvem af jer, der skal være jeres helt egen Tropical Island Minigolfmester.
  • Wayang (scene): Oplev en eksotisk og kunstnerisk forestilling hvor en række internationale topmoderne kunstnerer kombinerer dans med sang.
  • Tropiske bygninger: Rundt omkring i Tropical Island finder I tropiske bygninger, som på mange punkter ligner de bygninger, man ville kunne opleve ude i de tropiske områder.
  • Shopping Boulevard: Har I glemt badebukser eller bikinien, er det muligt at finde det i det integrerede shopping-område. Det er også her I finder souvenirs og badelegetøj.

Standområdet i Tropical Island

strandomraade-tropical-island-tyskland
© Tropical Island

Strandområdet i Tropical Island kaldes Tropical Sea, og består af en intet mindre end 200 meter lang strand, som giver jer en tæt-på-identisk følelse af, at I er på en rigtig stand omgivet af palmer.

De gennemsigtige loftpaneler gør det ligeledes muligt for solen at skinne ind, så bare fordi, at du er i Europas største badeland, skal du stadig sørge for, at smøre dig selv og børnene ind i solcreme.  

Sandet på stranden egner sig godt til at børnene kan bygge sandslotte, hvilket blot er med til at stadfæste, at Tropical Island gør alt for at tiltrække børnefamilier.

Scuba diving og havfruer

Noget af det, som også får Tropical Island til at skille sig ud fra mængden, er de forskellige aktiviteter, man kan tilmelde sig. Nedenfor har jeg listet nogle af de forskellige vandaktiviteter:

Havfrue-svømning: Det her har I nok ikke prøvet før. Både børn og voksne kan få lov til at få en havfrue-hale på fødderne, så de kan forsøge sig med, at svømme som en havfrue.

For mig, var det her en super fed oplevelse sammen med ungerne.

Prisen var € 5 pr. person, og der kan maksimalt være 10 deltagere.

havfrue-tropical-island-tyskland
© Tropical Island

Dykning (Scuba diving): Børn på 10+ får på dette kursus en introduktion til dykning, hvor de lærer bl.a:

  • Hvordan teorien skal overføres til praksis
  • Dykker
  • At sætte udstyr dykkerudstyret sammen
  • Skiller udstyret fra hinanden

Sidst jeg kiggede, kostede det for børn 10-14 år € 30 – og der kan maksimalt være 8 deltagere.

Kør på vandscooter: Børn på 8+ kan få lov til at køre på vandscooter i ca. 20 minutter.

Prisen er slet ikke så gal: € 5 pr. person. Maks antal deltagere er 4 personer.

Tag søhest-certifikatet: For de mindre børn på 4+, kan de bruge en times tid på, at blive introduceret til søhest-certifikatet samt tage testen. Består de, får de selvfølgelig det officielle søhest-certifikat.

Prisen inkl. certifikat og svømmemærke: € 5.

Overnatningsmuligheder i Tropical Island

Det er muligt at være i badelandet 24 timer af døgnet, men har du brug for en hvil, er der rigelig af muligheder rundt omkring i Tropical Island.

Det skal dog siges, at der er rift om pladserne, da Tropical Island er et populært sted, så hvis ikke I er tidligt ude, kan det godt være, at I bliver nødt til at leje jer ind på et hotel i nærheden.

ANBEFALES: Er alle værelserne booket, kan I finde anbefalingsværdige hoteller her – eller bruge formen nedenfor:

Der findes tæt på 900 sovepladser rundt omkring i Tropical Island. De er fordelt ud på:

  • Værelser
  • Hytter
  • Telte

Nedenfor vil jeg lige kort gennemgå de gængse informationer om værelserne, hytterne og teltene.

Værelserne

Der er 5 forskellige type værelser; junior, komfort, designer, premium og suiter.

junior-suite-tropical-island-badeland-syd-for-berlin-tyskland
Junior-suite © Tropical Island

Junior: Junior-suiterne ligger dybt inde i den tropiske regnskov med udsigt ud over den skønne lagune. I junior-suiterne finder du bl.a. en en dobbeltseng, aircondition, TV, en hyggelig balkon, et badeværelse med bad og toilet samt hårtørrer.

Komfort: Komfort-rummene passer til to til fire personer, og består af en topersoners seng samt en ‘Queen Size Bed’, som er lidt større end den anden seng. Derudover har rummet også et TV, en hårtørrer, en udsigt til udkanten af hangaren, samt en ‘regnbruser’.

Premium: Skal det være lidt romantisk, er en af premium-rummene nok det helt rigtige valg. Premium-suiterne ligger tæt på stort set alle aktiviteterne såsom lagunen, Shopping Boulevard mv. Premium-rummene har aircondition, TV, kedel, hårtørrer og eget badeværelse. Premium-rummene er til 2-4 personer, så er I en børnefamilie med 2 voksne og 2 børn, kan i leje jer ind her, og få en dobbeltseng og en køjeseng på hver deres værelse.

Designer: Vil I prøve at overnatte i et lidt anderledes værelse, skal I vælge et designer-værelse. Værelserne er det mest moderne type af værelser i Tropical Island rent designmæssigt. Ellers har designer-værelserne det samme som de andre; TV, regnbruser, badeværelse, aircondition, en lille bankboks og minikøleskab. Fås både til to personer og familier på fire personer.

suite-tropical-island-badeland-syd-for-berlin-tyskland1
© Tropical Island

Suite: De lækre suiter er til jer, der ønsker en kanon udsigt ud over hele Tropical Island. Suiterne er gennemførte og tilbyder en rigtig god komfort på alle niveauer. Dobbeltseng, aircondition, opholdsstue med en sofa, 2x TV, kosmetisk spejl, hårtørrer og selvfølgelig et badeværelse med en regnskov. I får ligeledes jeres egne liggestole oppe på tagterrassen.

LIGE Nu: Spar penge på et ophold til Tropical Island lige nu!

Hytterne

Der er to former for hytter i Tropical Island.

  • Adventure Lodges
  • Premium Lodges

Adventure Lodges er designet til to personer, hvor de får en dobbeltseng som matcher hyttens tema. Det er værd at bemærke, at der hvor Adventure hytterne har fået sit navn fra, er grundet fraværet af toilet og bad.

Premium Lodges er indrettet som en normal hytte med strejf af Afrika. Her er der både et super lækkert badeværelse med en fin bruseniche.

hytte-tropical-island-badeland-syd-for-berlin2
© Tropical Island
hytte-tropical-island-badeland-syd-for-berlin-tyskland
© Tropical Island

Teltene

Elsker du at sove i telt, har du også muligheden for, at leje et telt. Du sparer omkring € 50 på at leje et telt kontra en hytte eller et værelse.

Der er to teltområder i Tropical Island, som begge ligger placeret tæt på toilet- og badefaciliteter.

Det er muligt at sove fra to til fire personer i Canvas teltene, som mig bekendt, ikke har strømforsygninger hos sig (du skal derfor sørge for, at lade din mobil og andre devices op ved ladestationerne rundt omkring i Tropical Island).

telt-tropical-island-badeland
© Tropical Island

Premium teltene er større telte, hvori der venter en stor dobbeltseng, elektricitet og strøm.

Er alle værelserne booket, kan I finde anbefalingsværdige hoteller her.


Booking.com

Hvorfor skriver vi denne anmeldelse af Tropical Island?

Vi elsker forlystelsesparker, og da vi tilbage i 2016 satte os for at starte forlystelsespark.com, var det iveren efter at dele vores oplevelser, som banede vejen. Tropical Island er et fantastisk badeland, hvor der er plads til stort set alle.

Derfor var det også meget nærliggende at skrive en anmeldelse af Tropical Island – sidder du lige nu og overvejer at tage afsted til Tropical Island, har du sikkert allerede set en masse 4- og 5-stjernede anmeldelser. Dertil skal du også tænke på, at det ikke tager alverdens tid at komme til Tropical Island, og hvis I alligevel har valgt at overnatte på et af værelserne, er køreturen ekstra nem at komme igennem.

Tak fordi du læse vores anmeldelse af Tropical Island

Sidst men ikke mindst, vil vi sige mange tak for din tid – forhåbentlig kunne du lide vores guide og anmeldelse af Tropical Island. Hvis du selv har besøgt Tropical Island, vil vi meget gerne høre om det nede i kommentarfeltet. Gør du dig stadig nogle overvejelser, må du endelig dele dine tanker forud for besøget.

På forhånd tak 🙂

Summary
product image
Author Rating
1star1star1star1star1star
Aggregate Rating
5 based on 12 votes
Brand Name
Tropical Island
Product Name
Adgang til Tropical Island

Patrick

Jeg elsker forlystelsesparker, hvilket er årsagen til, at jeg har bruger min tid på at skrive om dem her på min blog. Har du kommentarer eller ønsker til rettelser, skal du endelig bare lave en kommentar nedenfor.

6 thoughts on “Tropical Island i Tyskland – Fortryllende badeland

  1. Fantastisk badeland – det tager lige 6-7 timer at køre derned, men så har man også rigelig af mulighed for at slappe af i fantastiske omgivelser. Vil helt klart anbefale det til andre børnefamilier.

  2. vi havde en virkelig god tur sammen med vores 2 børn. Vi skal ikke afsted igen i år, men jeg regner med, at når den mindst bliver lidt ældre, så skal vi afsted igen. Vi var afsted i 3 dage hvilket var passende.. Det ligger også kun en times kørsel fra berlin

  3. ved du/I hvor mange dage man som sådan kan bruge i Tropical Island? Altså, har man oplevet alt det man skal derinde den første dag, eller kan man godt bruge flere dage derinde?
    Vh. Simone

    1. Hej Simone,

      Jeg vil sige, at man sagtens kan få 2 hele dage til at gå derinde. Især børnene. Der er jo en masse at se derinde, og hvis man er ude på at slappe af, er Tropical Island helt sikkert stedet at tage hen 🙂

      Vh. Patrick

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Recent Content