Fårup Sommerland – Forlystelsespark for hele familien

Fårup er en af Danmark største turistattraktioner med masser af vilde, sjove, vanvittige og våde aktiviteter for hele familien. Alt lige fra vilde rutsjebaner og børnetivoli til Danmark største og vådeste vandland.

Der er mere end 60 forlystelser og når entreen er betalt, er der fri adgang til samtlige forlystelser samt Aquaparken.

Forlystelser i Fårup Sommerland

Faarup-Sommerland-orkanen
© Fårup Sommerland

Der er mere end 60 forlystelser i Fårup Sommerland og aktiviteter for legebørn i alle aldre – der er nemlig forlystelser til alle jer, der er til action, vand og leg i lange baner. Er du til vind i håret kan du eksempelvis prøve Lynet, som er en af Danmarks vildeste forlystelser. Her bliver du kastet afsted med en acceleration, der bringer dig fra 0 til 80 km/t på bare 2 sekunder.

Du kan også prøve Hvirvelvinden, som er Fårup Sommerlands mest halsbrækkende forlystelse nogensinde. Her bliver du kastet op og ned fra 19 meters højde, samtidig med at du roterer rundt. Du vil med garanti føle dig rundtosset efter en tur i Hvirvelvinden.

Ridetur i naturen

Faarup-Sommerland-heste
© Fårup Sommerland

Der er også mulighed for at komme med på en skøn ridetur gennem skoven, naturen og terrænet omkring Fårup. Der tilbydes flere forskellige rideture, så der er plads til både erfarne og uerfarne ryttere. Prøv eksempelvis en sjov tur i terræn eller en rolig træktur.

Fårups islandske heste er rolige, pålidelige og vant til børn, så der er garanti for en sjov oplevelse uanset erfaringsniveau. Alle ture er i følge med en erfaren guide, som kender både hestene og området omkring Fårup særdeles godt.

Aquaparken i Fårup er Danmarks største vandland

Faarup-Sommerland-vandkanonen
© Fårup Sommerland

Aquaparken i Fårup er et badeland, hvor der er sjov for hele familien. Vandlandet byder nemlig på et hav af sjove vandforlystelser og bassiner for både små og store vandhunde.

Prøv eksempelvis den vilde og bumpende Wild River, der er vandlandets hæsblæsende river rafting-rutsjebane eller hop ned i det 27 grader varme bølgebassin med både små og store bølger.

Mad og drikke i Fårup Sommerland

Store oplevelser giver en stor appetit. Og bare fordi Fårup ligger i en skov, behøver du altså ikke nøjes med nødder og bær. Det er nemlig vigtigt at måltidet også bliver en fornøjelse for hele familien, og derfor finder du, rundt omkring i parken, et væld af muligheder for at fylde maven med et godt måltid mad.

I Fårup er der også rig mulighed for at medbringe sin egen mad. I det hyggelige grillområde kan du grille din egen mad på de store Weber gasgrill, som står tændt, klar til brug.

Sæsonkort til Fårup Sommerland

Faarup-Sommerland-Lynet
© Fårup Sommerland

Med et sæsonkort på hånden får du fri entré til Fårup på alle åbningsdage i sæsonen, dvs. også i efterårsferien. Du får derved adgang til en million kvadratmeter forlystelsespark med mere end 60 forlystelser, Danmarks sjoveste vandland, events, koncerter samt masser af rabatter i og udenfor parken.

Events i Fårup Sommerland

Gennem hele sæsonen er der en lang række events og familiekoncerter på programmet. Parkens gæster har hidtil kunne opleve kunstnere som Bro, Wafande og Shaka Loveless. Og heller ikke i eventprogrammet er de mindste glemt. Fårup Sommerland har nemlig budt på underholdning fra Hr. Skæg, Ramasjang og mange flere.

Saven – nyhed 2020

Glæd jer til 2020! Her kommer Fårups hidtil skarpeste nyhed! Der bliver nemlig præsenteret en helt ny familierutsjebane i Fårup Sommerland. Saven er navnet på den kommenende rutsjebane og bliver parkens hidtil højeste rutsjebane på hele 24 meter. Saven er den eneste rutsjebane i Danmark, som kører både forlæns og baglæns.

Trods vildhed og kørsel både forlæns og baglæns bliver Saven en forlystelse for hele familien, da den kan prøves af fartglade gæster helt ned til 95 cm. Ventetiden til 2020 føles lang lige nu – men det bliver helt sikkert det hele værd!

Hotel Fårup

Book overnatning I Fårup Sommerland. Hotel Fårup ligger midt i Fårup Sommerland og er et vaskeægte 4-stjernet familiehotel, hvor skovtemaet er trukket med ind på værelserne.

Alle værelserne på Hotel Fårup er børnevenlige og lægger op til leg og hygge i ren skovstemning. Hotellet er i 2019 kåret til Danmarks 4. bedste hotel i – det er verdens største rejsehjemmeside TripAdvisor, der står bag kåringen.

Patrick

Jeg elsker forlystelsesparker, hvilket er årsagen til, at jeg har bruger min tid på at skrive om dem her på min blog. Har du kommentarer eller ønsker til rettelser, skal du endelig bare lave en kommentar nedenfor.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Recent Content

link to Bakken - Verdens ældste forlystelsespark

Bakken - Verdens ældste forlystelsespark

Bakken er Danmarks næststørste attraktion og verdens ældste forlystelsespark. Parken har 32 kørende forlystelser, et væld af spisesteder og flere en 2,5 mio. besøgende gæster alene i sommersæsonen. Forlystelsesparken ligger idyllisk placeret i den gamle bøgeskov Dyrehaven i Nordsjælland og blev ifølge historien grundlagt helt tilbage i 1583. Dengang tog folk fra byen til Kirsten […]